Pressemeddelelse for Indkomststatistik 2015

 

Pæne indkomststigninger i 2015

I 2015 optjente landets borgere over 14 år i gennemsnit en bruttoindkomst på 229.000 kr. Dette er en stigning på 11.000 kr. svarende til 4,8 pct. i forhold til 2014.

 

Der var indkomststigninger i samtlige distrikter (gamle kommuner). Som det fremgår af Tabel 1, var der dog betydelige forskelle i væksten fra distrikt til distrikt. I kroner og øre oplevede borgerne i Qaqortoq, Maniitsoq og Nuuk de højeste stigninger med et gennemsnitligt indkomstløft på ca. 15.000 kr. Den højeste relative vækst var dog i Ittoqqortoormiit, hvor indkomsterne steg med 8,3 pct. i gennemsnit.

 

Den laveste vækst forekom i Upernavik, Kangaatsiaq og Qaanaaq, hvor de gennemsnitlige indkomster blot steg med mellem 1.000 kr. og 2.000 kr. Dette svarer i alle tre distrikter til en vækst i omegnen af 1 pct.

 

Tabel 1. Gennemsnitlige personlige bruttoindkomster fordelt på distrikter 2013-2015 (1.000 kr.)

 

2013

2014

2015

Ændring

2014-2015

 

1.000 kr.

Pct.

Hele landet ....................

217

218

229

4,8

Nanortalik .....................

144

145

152

4,4

Qaqortoq .....................

197

194

209

8,0

Narsaq .......................

176

175

182

4,3

Paamiut ......................

171

171

176

3,2

Nuuk .........................

292

290

305

5,2

Maniitsoq .....................

181

189

205

8,0

Sisimiut .......................

223

228

238

4,3

Kangaatsiaq ...................

137

140

141

1,0

Aasiaat .......................

172

176

182

3,2

Qasigiannguit ..................

182

181

187

2,9

Ilulissat .......................

205

210

214

2,0

Qeqertarsuaq ..................

189

186

196

5,1

Uummannaq ...................

181

184

197

7,2

Upernavik .....................

148

158

159

0,8

Qaanaaq .....................

127

137

139

1,2

Tasiilaq .......................

160

152

155

1,4

Ittoqqortoormiit .................

157

168

182

8,3

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/INDP2 

 

Idet inflationen i samme periode har ligget på et lavt niveau på omkring 1,4 pct., er realindkomsterne steget, og derved er befolkningens købekraft blevet væsentlig styrket. Som det fremgår af Figur 1 har købekraften ikke været bedre siden 2007.

 

Figur 1. Indekseret udvikling i realindkomster 2002-2015

 

Et dybere indblik i befolkningens indkomstforhold kan tilegnes gennem publikationen Indkomststatistik 2015, som Grønlands Statistik netop har offentliggjort. Publikationen indeholder opgørelser over personindkomster, husstandsindkomster, indkomstskatter og indkomstfordelingen.

 

Publikationen kan læses eller downloades som pdf-fil på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl. Der er endvidere mulighed for at udtrække detaljerede tabeller fra indkomststatistikken i Grønlands Statistikbank bank.stat.gl.

 

Ønskes yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Statistikchef Anders Blaabjerg på tlf. 34 57 81 eller Statistikkonsulent Søren W. Børgesen på e-mail swbo@stat.gl.